Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tryghed, udvikling og gensidig respekt er i centrum i Hurlumhejhuset

Trygge børn lærer bedst

I Kongerslev Hurlumhejhus ønsker vi at skabe et trygt miljø for børn, forældre og personale, hvor ærlighed, åbenhed, loyalitet og gensidig respekt er i centrum.

Personalet lægger vægt på at være nærværende, omsorgsfulde, lyttende og rummelige med stor respekt for det enkelte barns forskelligheder.

Alle børn har ”særlige” behov, når de starter i børnehaven – alle nye 3-årige har behov for ekstra tryghed og en voksen inden for rækkevidde, som kan støtte/guide barnet i at ”falde til” i børnehaven.

Udvikling

Personalet skal skabe muligheder for, at barnet udvikler alle sine potentialer og kompetencer under hensyntagen til børns forskellige forudsætninger for at kunne begå sig i livet, ud fra en vurdering af det enkelte barns forudsætninger, ressourcer og behov – og i forhold til familien.

Vi ønsker at give børnene muligheder for individuel udvikling gennem forskelligartede oplevelser og udfordringer 

Vi lægger stor vægt på forældresamarbejde, sammen skal vi sikre børnenes læring og udvikling.

Respekt

Forældrene er fundamentet i barnets liv. Forældre skal altid ses som en ressource i forhold til det konkrete samarbejde omkring deres barn. Forældre skal inddrages og deltage aktivt i dagtilbuddets liv.

Vi synes, det er vigtigt at have et tillidsfuldt, åbent og ligeværdigt samarbejde med forældrene.